Kirkemarked i Strandby

Kirkemarked i Strandby

Fredag, 26 April 2019 Søndag d. 12. maj er der kirkemarked i Strandby. Vi samles til gudstjeneste i Strandby Kirke kl. 10.00. Ved gudstjenesten prædiker Alex Bjergbæk Klausen, der tidligere har været udsendt af Mission Afrika til Sierra Leone. Han har for nylig besøgt landet og vil sammen med sin kone Mette efter gudstjenesten orientere om arbejdet i Sierra Leone og Gobaru.

Der kan købes afrikansk frokost, og sognekoret synger i Kirkecentret. Der er som sædvanlig amerikansk lotteri og lykkehjul for børn og barnlige sjæle. Kl. 12.30 går cykelsponsorløbet i gang. Der samles penge ind til fordel for venskabsmenigheden i Gobaru. Måske har du lyst til at træde i pedalerne en times tid? Så kontakt Peter Thøgersen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) og udfyld denne sponsorseddel, og så er det ellers bare om at komme i gang med at finde sponsorer – og komme i gang med træningen. 

Senere sælges kaffe og kage, og kirkemarkedet forventes at slutte ca. kl. 14.00.