Kors skænket til Strandby Kirkecenter

Kors skænket til Strandby Kirkecenter

tirsdag, 04 juli 2017

Vi vil fra menighedsrådet sige mange tak til Arne Krøgh for at vi har fået lov til at hænge dette kors op i kirkecentret.

Korsets blanding af ældet og glat træ, sammenholdt med historien omkring tilblivelsen, er vi sikre på vil blive betragtet og beundret i de kommende år.

Nedenfor kan du læse Arne`s tekst der følger med korset.

Korset, der blev anderledes.

I året 1997 stoppede jeg et langt liv som fisker. Nu måtte jeg nøjes med at betragte det omskiftelige hav fra landsiden. 

Under mine daglige strandture fra Strandby havn og nordpå blev jeg opmærksom på de mange stykker vraggods, der lå skyllet op på stranden.

Nogle var hullede af pæleorm, andre bar mindelser af trænagler, og alle var de glatslebne af de mange ture hen over havbunden. Jeg samlede dem op, tog dem med hjem, og i tidens løb er de forskellige træstikker blevet til adskillige kor.

I året 2014 fandt jeg mellem de store sten på rugholm det største og smukkeste stykke træ hidtil. Det havde ligget i havet i mange år og var kraftigt bearbejdet af pæleorm. Det var en ca . en meter lang. Jeg kunne for mit indre blik se de smukke kors, det kunne blive til, om jeg bare havde haft træ til korsarmene.

Der gik et stykke tid, nemlig til natten mellem den 3. og 4. januar året efter. Da drømte jeg, at der ved stenene på Rugholm lå lige netop det stykke træ, som jeg skulle bruge, til at gøre mit kors færdig med, jeg så i drømmen, at det var rigtig godt bearbejdet havet og fyldt med ormehuller – lige netop, som jeg havde tænkt, det skulle være.

Da det blev morgen, skyndte jeg mig til Rugholm og ilede ned til drømmestedet. Jeg ledte og ledte, men kunne ikke finde mit træ.Netop som jeg skuffet skulle til at forlade stedet, fik jeg få meter derfra øje på et stykke træ, som var ganske glat og helt anderledes, end det træ, jeg havde drømt om. Jeg måtte hente en spade for at får det gravet fri.

Da jeg kom hjem med det, viste det sig, at det var 53 cm lang, 12 cm bred og 3 cm tyk. I det første stykke træ var der et hul, som naturen havde dannet. Det hul var nøjagtigt 12 cm langt og ca. 3 cm bredt – lige præcist det jeg havde brug for, og tværbjælken kunne med lethed anbringes. Hvad kunne man da andet end blive forundret!!!!!!

De to stykker træ blev til det største kors, jeg endnu havde lavet, og selv om det ikke blev helt som jeg havde regnet med den morgen efter drømmen, mener jeg dog, at det klæder korset, at korsarmene er glatte. Det giver et større spil.

Arne Christian Krøg 2015

image1 1