Dødsfald og begravelse

Alle dødsfald skal anmeldes efter senest to dage til begravelsesmyndigheden i bopælssognet. Det sker digitalt på borger.dk.

De pårørende kan vælge at kontakte en bedemand, der kan hjælpe med mange af de praktiske ting i forbindelse med dødsfaldet og begravelsen, herunder også kontakt til præsten.

Aftale om begravelse/bisættelse

Med sognepræsten aftales tid og sted for begravelsen - evt. gennem bedemanden.

Normalt tages medlemsskab af Folkekirken som udtryk for, at afdøde har ønsket en kirkelig begravelse. Tilsvarende har personer, som ikke er medlem af Folkekirken, ikke krav på at blive begravet med en præsts medvirken.

Samtalen med præsten

Præsten kontakter de pårørende, og der aftales en samtale med de pårørende - enten i hjemmet eller hos præsten på kontoret.

Formålet med denne samtale er, at give de efterladte luft for deres sorg og savn. Derudover planlægger præsten begravelsen sammen med familien, og der vælges 3 eller 4 salmer fra Salmebogen.

Salmebogen online findes en liste med forslag til salmer, der kan bruges ved en begravelse, men mange andre salmer kan også være passende. Her kan man også lytte til melodien.

Kirker og kirkegårde

Begravelser kan finde sted fra alle pastoratets tre kirker: Elling, Strandby og Jerup.

Der er kun kirkegård ved kirkerne i Elling og Jerup. Henvendelse vedr. gravsteder sker til graveren:

  • ​Elling Kirkegård: tlf. 29 62 06 93
  • Jerup Kirkegård: tlf. 51 33 36 41

Find gravsteder

Alle gravminder på Elling og Jerup kirkegårde er registreret i Dansk kirkegårds index. Hvis du ønsker at finde billeder af gravsten, så kan du bruge disse links: