De tre russiske krigsgrave på Jerup kirkegård.

Elling kirkebog 1948, opslag 310/11 under døde personer.

Afdødes Navn: Peter Jurtshak fra Kiev - Egnen, 22-27 år gammel

Afdødes navn: Alex Grebennik fra Ukraine, 22-25 år gammel

Afdødes navn: Ukendt

Dødsdagen: 5. april 1945, Bolle-Hede, Mosbjerg Sogn, Horns Herred, Hj.Amt. Begravelsesdagen: 22. august 1947, Jerup Kirkegård ved hjælpepræst V.Vesteraa, Elling.

Nogle russiske statsborgere i tysk militærtjeneste, de blev dræbt - skudt af en tysk patrulje den 5/4­1945 ved og hos husmand Christian Nielsen, Bollehede, Mosbjerg, blev begravet på Kragskovhede af tyskerne hvor de henlå til 22/8-1947

På arkivet har vi et lille hefte af Emma Nielsen gift Rasmussen der fortæller om de russiske soldater på Bollehede. Jeg har taget nogle udpluk fra Emma's historie:

I de sidste 1 – 1½års tid af krigen, var der imidlertid på Kragskovhedelejren og på Mosbjerglejren en del russere. De var krigsfanger, og efterhånden, mere eller mindre frivilligt, fik de tyske uniformer på. Når disse russere havde rekreeret en tid, blev de sendt til fronten. Sammen med de tyske soldater blev russerne sat ind mod englænderne og amerikanerne. Det sidste årstid af krigen, kom en del af disse russere af og til til Bollehede og Vogn. Når de havde fri, søndag eftermiddag og på sommeraftener, spadserede de fra Jerup i små grupper på to og tre stykker sammen. I begyndelsen stod de bare og kiggede på, når der blev spillet bold. Der var på denne tid mange børn og unge mennesker i Bollehede, ofte en 20 - 25 stykker der legede og spillede bold om sommeren. Russernes besøg udviklede sig. De prøvede at tale med de unge mennesker og russerne lærte efterhånden lidt tysk, og det gjorde de unge mennesker også.

De russiske soldater var alle flinke og høflige unge mænd. De gjorde aldrig tilnærmelser til de unge piger i Bollehede.Deres ærinde var fællesskab og så at få lov at lytte til radioen. De kunne virkelig høre russisk radio på datidens radio.

Midt i marts 1945 kom russerne en dag og fortalte, at vi så dem nok ikke mere, for der gik rygter om, at de skulle til fronten.

Vi så dem ikke mere. De blev først flyttet til Brønderslev, til en træningslejr. En dag, de var på øvelse, fandt Peter og Max nogle våben på en mark. Det var sikkert engelske våben, der var nedkastet til modstandsbevægelsen.

Med fundet af våbnene besluttede de russiske soldater at stikke af. De var fire mand: Peter, Max, Alex og en mere. Godt forsynet med våben, maskingeværer, håndgranater og meget andet, alt det udstyr, de kunne bære. De gik om natten og sovet eller andet sted om dagen, i en grøft, i en staklade, i en skov. Det var i marts måned.

Efter tre eller fire døgn bankede de på fars og mors soveværelsesvindue. De russiske soldater var sultne. Mor, far og Robert stod op. Mor lavede kaffe og smurte godt med madder. Hvad skulle der ske nu?

Den russiske Peter ville til Vogn og fulgte landevejen, og han tog sin part af våbnene med sig, men nåede kun ca. 100 meter hen ad vejen. Der havde tyskerne holdt sig skjult imellem nogle træer. Peter blev skudt.

Hjemme gik alle til ro. Resten af de russiske soldater var oppe på høloftet. Aftalen med russerne blev, at de måtte sove i halmen denne ene nat.

Næste dag startede som en almindelig dag. Russerne på loftet sov. Lidt op på dagen kom en tysk sergent og spurgte far, hvor russerne var. Peter var skudt, og tyskerne havde fulgt sporene lige til fars og mors soveværelse. Far indså, at det ikke nyttede at protestere eller lyve. Derfor sagde far ligeud, at de russiske soldater sov oppe i halmen.

Det hele startede mec4 en den tyske sergent trådte op på en stige og råbte noget til russerne. De svarede med omgåenc1'e at skyde sergenten, så han faldt bag over og var død. Tyskerne kaldte straks på forstærkning. Ikke så meget mandskab, men våben, små bomber.

Så blev der åben krig. Store brag og drøn og røg, der stod højt op på himlen. Det stod på i flere timer. Ud på eftermiddagen kom far. Han skulle hente hestene. Far kunne da berette, at en russer var død, en var hårdt såret og en uskadt. Far skulle køre russerne ned til Kragskovhedelejren på sin vogn. Den døde og den sårede blev smidt op på vognen. Den uskadte skulle gå ved siden af sammen med far. En tysk soldat gik bag ved, og der blev ikke mælet et ord hele vejen.

Faderen blev sigtet for at være russisk spion og kom i lange forhør under tortur, det mærkede ham for livet. Sønnen Poul-Erik blev sendt til Frøslevlejren i Sønderjylland.

I 1947 kom en delegation fra Rusland. Opgaven var at finde nogle af de russiske soldater, der var omkommet i Danmark. Delegationen kom også til Jerup. Og Peter, Alex og en russer mere, der var gravet ned i et hul ved Kragskovhedelejren, blev ved en kort højtidelighed, flyttet til Jerup Kirkegård.

Sidst i 1950'erne, efter at far og mor var flyttet til Jerup, kom der igen besøg fra Rusland. Denne gang var det en mor til en af de russiske soldater, der ligger på Jerup Kirkegård. Denne mor var rejst den lange vej for at se sin søns grav.